Henrik Ibsens skrifter

I Deres ærede blads no 1360 har jeg læst ​en korrespondance fra Flensborg, hvoraf jeg erfarer at ​ «Et dukkehjem», på tysk «Nora», er bleven opført dersteds, samt at ​stykkets slutning ved opførelsen er bleven forandret – angivelig efter pålæg fra mig.

Dette sidste er aldeles ​uefterretteligt. Straks efter at «Nora» var udkommet erholdt jeg fra min oversætter og ​forretningsfører ligeoverfor de nordtyske theatre, herr Wilhelm Lange i Berlin, ​en meddelelse om at han havde grunde til at befrygte, at der ​vilde udkomme en anden oversættelse eller «bearbejdelse» af stykket med forandret slutning, og at denne rimeligvis vilde blive foretrukket ved adskillige nordtyske theatre.

For at forebygge en sådan mulighed sendte jeg ham til afbenyttelse i nødsfald ​et udkast til en ændring, ifølge hvilken Nora ikke kommer ud af huset men af Helmer tvinges hen i døren til børnenes sovekammer; her veksles et par replikker, Nora synker sammen ved døren og tæppet falder.

Denne forandring har jeg til min oversætter selv betegnet som «en barbarisk voldshandling» imod stykket. Det er altså aldeles imod mit ønske, når der gøres brug af den; men jeg nærer det håb, at den ikke vil blive benyttet ved ret mange tyske theatre.

Så længe der ikke afsluttes nogen ​literær konvention mellem Tyskland og de skandinaviske lande, er vi nordiske forfattere aldeles retløse hernede, ligesom jo de tyske forfattere er det hos os. ​Vore dramatiske arbejder er derfor her jævnlig udsatte for voldelig medfart både af oversættere og af direktører, regissører og skuespillere ved de mindre theatre. Men truer noget sådant for mit vedkommende, så foretrækker jeg, belært af tidligere erfaringer, at øve voldshandlingen selv, istedet for at ​overantvorde mine arbejder til behandling og «bearbejdelse» af mindre varsomme og mindre kyndige hænder.